Bronzefigur

Bronzefigur danefæ fundet i 2006  er et skaft til et stykke bestik udformet som en menneskefigur af bronze. Trækkene er så udviskede, at det er vanskeligt at afgøre, hvad figuren forestiller. Der synes at være et skæg, altså en mand, og på den ene side af benene ses en ornamentik, der minder om skæl. Kunne det være en havmand eller en anden mytologisk figur? Skaftet hører formentlig hjemme i 1600 – årene, hvor figurskafter af mere eller mindre eksotiske materialer, ædelmetal, stenarter eller udskåret elfenben og træ, var populære. Motiverne er ofte allegoriske, religiøse eller gengivelser af klassiske figurer.